| |
Fuck det hele indtil jeg er udlogget af det her meta-simstim noia hiss!
Alting er i sidst ende bare kirtler i hjernen der skaver sig og tvangstanker fra fortiden, det umiddelbare er vores legeplads som vi spilder på søgen efter social accept eller eksistentielt livs grundlag.
Livet som en lang trancendel rejse imod katharsis er forbeholdt få øjeblikke hvor din hjerne er fulstændigt vaek på stoffer eller de flygtige stunder hvor du foeler dig i symbiose med din hegemonis modstykke.
Du er en smule distanceret fra den umiddelbare omverden og begynder at se persondynamikker i mennesket omkring og i dig selv, du vil erkende og påbegynde en lang rejse i det mentale mavesår.
Du vil stå og se på en verden der er i fuld gang med at hore sin egen anstændighed og selvrespekt vaek i infantil forbruger narcissisme.
Forstil dig en grisesti hvori alt idiotien fra Sidney Lee til Chanel´s topmodeller vælter rundt i deres eget lort, de smiler, griner, elsker over at alle ser dem, bemærker dem, de er ægte, deres hedonistiske æresfest for mental degenerering VIRKER!!
I et kort øjeblik omhandler hele verdenen faktisk kun dem, tusinder af fans står med deres smartphones, de filmer, tager billeder og ønsker af hele deres små hjerter at de kunne være ligssom dem, at de kunne vælte sig i grisestien, at de kunner lukke værdiløst lort ud konstant og verdenen ville følge med hvert et ord! Talent er trods alt kun mangel på PR.
Du vil bemærke at en masse mennesker tager faktisk afstand fra dette, faktisk så meget at de bliver nød til at købe bladene, se programmerne, give dem opmærksomheden. Disse mennesker bliver nød til at støtte denne barneleg for at kunne tage afstand fra den.
Du vil begynde at trække dig væk fra dette cirkus men du vil opdage at du er fanget, de få goder der findes i dit liv er svært forbundet med alt dette grimme omkring dig. Din luksus til at sove i en seng, til at bruge dit internet, er svært forbundet med coca cola krige på den anden side af verdenen, fattige mennesker du højst sandsynligt aldrig kommer til at møde vil dø for dit velvære.
Den eneste måde at omgå dette er ved at melde dig ud, sige farvel til alt det du hader og elsker, din hverdag dræber, skader, udhungrer andre der muligvis ville føre et mere rent og godhjerteligt liv end du nogensinde ville formå med tyve.
Du vil begynde at isolerer dig. At skære de dybt idiokratiske påvirkninger vil være en god start, du vil begynde at ophobe dig selv med de værdier du selv kan stå inde for, du vil fjerne dig fra verdenen som du kender den og derefter udleve dine indre rum og for alvor føle verdenens åndedrag.
Du vil være alene, du mødes mennesker men du vil bemærke at noget er "anderldeds", menneskene du engang kendte vil nu være et resultat af social arv, gen masse, små cognitiv forvirring og underkastelse af variablerne. Du vil erkende at vi måske alle er slaver af det umiddelbare, du er fordi de er. Men forskellen vil lade sig mærke når du erkender at du er differencen, du hverken søger den eller hædre den, du er den.
Du vil begynde at spille mange computerspil.
Du vil begynde at starte på mindst en form for narkomani.
Du vil begynder at undgå befolkede steder.
Du vil begynder at være alvorligt bekymret for den "offentlige og kommercielle hjernevask"
Du vil begynder at være bange for meget af din egen persona faktisk består af hjernevasken.
Du vil tage en flaske LSD med ud i skoven.
Du vil, for omend kun et kort øjeblik, være fri.
Du kan selvfølgelig også bilde dig selv ind at du er en fantastik person der kun består af inviduelle tanker og magiske englebørn, verdenen er som den er men hvorfor faen spilde tid på at bekymre sig? Livet er saadan et dejligt magisk eventyr med lykkepiller på toppen.
Du vil nu påbegynde mindst to former for narkomani, dine tanker og ideer vil nu begynde at være socialt uacceptable og du vil droppe den virkelige verden frem for små internet forums hvori lige så nihilistiske mennesker som dig selv kan give udtryk for jeres boblende mavesår. Men selv der foeler du dig underlidt malplaceret, selv der hersker den pre-scriptede adfaerdsdynamik.
Du vil overbevis dig selv om at oprette en profil på facebook vil være en glimrende ide, du vil sikkert kunne komme til at kommunikere hurtigere og bedre med de få "egentlige" venner du har.
Facebook vil dog hurtigt bilde dig ind at du mindst har 100 mennesker omkring dig der finder dig vildt interessant.
Du vil nu se at de fleste mennesker på Facebook er dybt uinterresante og generelt tåbelige at høre på.
Du vil nu være i fuldt gang med mindst tre former for narkomani.
Du vil indse at Facebook er meget uhyggeligt og at alle dine "spidersenses is tingling" hver gang du logger på.
Du vil overveje om at forsvinde til culombia ikke er en fantastisk god ide?
Du vil indse "Adulthood" indebære at betale skat, lukke røven, læse ekstrabladet på culturebox med hvid sne i næsen. Det eller sigte efter et prestigefyldt arbejde, eller bare et du kan holde, med en kone/mand du kan holde ud, bo i et hus der federe end naboens, tjene op til din store fladskærm så du har Paradise Brothel i Hi-Def wellness.
Du vil begynde at drømme om dommedag uden at det skræmmer dig mere.
Du vl indse at tale er ligegyldigt idet alle mennesker kun høre hvad de vil høre, alle venter med deres comeback som om det er en sit com med et soundtrack bestaaende af doede menneskers leende.
Du vil indse at du ikke engang selv lytter efter idet alle bare skriger, inklusivt dig selv. Måske endda højere end dine egne tanker.
Du vil begynde på nu fire former for Narkomani, du vil komme ud for at datoer, ansigter, hændelser og minder ikke hænger så godt fast mere.
Du vil mindst en gang glemme hvem du er, hvor du kom fra,hvor du skal hen, din vejrtrækning.
Du vil erkende at der faktisk ikke eksiterre Danmark, alle mennesker pisker sig selv og jagter befrielsen fra dette med umiddelbar underholdning.
Du vil begynde at være bange for reklamer.
Du vil indse at alle dialoger du har haft i dit liv og alle dem der vil efterfølge, i sidste ende er en lang monolog med dig selv.
Du vil muligvis vågne op en dag, alene i en uendelig skov, verdenen som du kendte vil nu være en glamourøs sammenvæltning af farver og fatamorgana, du kan nu ikke se bort for traeerne, de groenne blade bag farveladerne, du vil se fodspor foran dig, du er i tvivl om det er dine egne.
Du vil følge disse. Og savne computerspillene.
BUT WHERE TO OH GREAT HASTUR? SHOW ME THE WAY MOTHERFUCK!